• Telefon: (+45) 29 92 46 97
Din kurv : 0 vare
Total : Gratis
Din kurv er tom!
Vare opdater
til kasse

Handels- og leveringsbetingelser

 

Pr. 7. Maj 2018

 

 

GENERELT:

Vi tilbyder levering samme dag ved bestilling inden kl. 12.00

Bestillinger foretaget på og til søn/helligdage samt øvrige lukkedage, vil tidligst blive leveret på næst kommende hverdag.

Levering på bestemte tidspunkter af dagen kan ikke loves, men vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan, for at opfylde alles ønsker. 

 

KIRKELIGE BEGIVENHEDER:

Ved levering til bryllup og begravelse kan bestemt tidspunkt på dagen ønskes.

Derfor skal alle ordre med bestemt tidspunkt bestilles senest hverdagen før, inden kl. 12.00.

Brudebuketter og større bestillinger som kranse og kistepynt samt binderier med bånd skal bestilles senest 3 hverdage før og kan ligeså leveres på ønsket tidspunkt.

 

FIRMA ADRESSER:

Ved levering til firma adresser leveres Deres hilsen inden kl. 16.00 med mindre andet ønskes. Husk at oplyse firmanavn, ellers vil den blive set som en ordre til en privat adresse. Oplys gerne ønsket tidsrum, og vi vil gøre alt for at levere inden for det ønskede.  

 

PRIVAT ADRESSER:

Ordrer til privat adresser bliver typisk leveret kl. 09.00 -19.00, med mindre andet tidspunkt ønskes. 

 

RECEPTIONER & FESTER MM.:

Vi levere gerne til større arrangementer og efter aftale tilbyder vi at opstille/arrangere på stedet.  Ved gave levering til arrangementer oplys navn på location, samt adresse og evt. tidsrum for levering.

 

KVALITET OG INDPAKNING:

Vi garanterer at din blomster hilsen er frisk ved modtagelsen og at værdien af blomsterne svarer til det bestilte. Fra Annies Blomster leveres buketter altid med vådt om stilkene og er nænsomt pakket til gave i genbrugspapir. Vi benytter hos Annies Blomster den slags indpakningspapir for optimal støtte og åndbarhed så holdbarheden ikke forringes. Cellofan indpakning er også en mulighed, men anbefales kun til binderier der pakkes ud inden for en time samt til vin og chokolade.

 Passende kort, med ønsket personlig tekst vedlægges dette ligeså.

 

DØR OG / ELLER NABO

Er modtageren ikke hjemme ved levering, vil hilsnen blive sat forsvarligt foran hoveddøren. Ved etageejendomme sker dette inde i opgangen og ikke på gadeplan. Ingen levering bliver sat uforsvarligt ved opgangs døren, eller udsat for uhensigtsmæssige vejrforhold.

Ønsker afsender at frabede sig levering ved dør eller istedet at vi afleverer ved naboen, skriv da gerne dette i feltet besked til Annies Blomster ved bestillingen.

 

RETUR

Hvis ingen af disse muligheder godkendes af afsender, eller på anden vis er utilgængelig, hvor modtager ikke er på adressen ved leverings forsøg, vil der blive lagt telefon besked, om afhentning af bestilling i butikken snarest muligt.

Oplyses modtagers telefon nr. ikke af afsender, er det afsenders eget ansvar at følge op herom.

Afhentning af returlevering vil altid være frisk og på alle måder leve op til Annies Blomsters standarter, kvalitet samt øvrige forventninger. 

 

TRAVLHED

Vi gør opmærksom på, at der på dage med ekstra mange leveringer, kan forekomme uregelmæssigheder omkring leverings tidspunktet. Det kan eksempelvis være i juletiden, på Mors Dag, Valentins Dag, eller på dage med mange begravelser. Uregelmæssigheder kan også forekomme på dage med ekstreme vejrforhold / omfattende vejarbejde eller demonstrationer og lign. optog på ruten mm. Ved levering i førnævnte højsæsoner med travlhed, kan der være tilfælde, hvor vi skal have din ordre dagen før.

 

PERSONDATAPOLITIK I HENHOLD TIL PERSONDATALOVEN 2018

Når du foretager en online bestilling på www.anniesblomster.dk , registreres kun de oplysninger, du selv afgiver. Disse kan alt efter ønske om afhentning eller levering være:

  • Modtagers navn, adresse, arbejdsplads, e-mail og telefon nummer. 
  • Afsenders navn, adresse, e-mail og telefon nummer. Den ønskede tekst til det vedlagte kort, samt hvilke varer afsender ønsker leveret.

 

Dine oplysninger fra bestillinger videregives kun til:

  • Medarbejdere hos Annies Blomster
  • Andre tilknyttede florister ved levering i udland og uden for Vipperød, Tølløseog Holbæk.
  • Transportører, således at din ordre kan blive leveret.

Oplysninger opgivet af afsender om afsender selv, samt værdi af produkter videregives aldrig til modtager, uden afsenders skriftlige samtykke. 

Ved levering kan der være tilfælde hvor modtager ikke er hjemme og din hilsen vil blive lagt forsvarligt ved modtagers dør. I disse tilfælde fjernes personlige oplysninger inkl. den personlige kort hilsen fra buketten, så disse ikke ses af evt. forbipasserende. Kort samt oplysninger på modtager lægges i modtagers post eller brevkasse og en note herom påsættes leveringen. 

 Alle oplysninger fra bestillingerne videregives ikke i markedsføringsøjemed, og vi sender ikke uopfordrede nyhedsbreve, e-mails, SMS eller foretager salgsfremmende opkald ud fra disse oplysninger. 

Vi opbevarer oplysningerne i 5 år af hensyn til vores bogholderi. 

Som registreret har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

 

COOKIES

Når du besøger www.anniesblomster.dk, lagres der cookies på din computer. En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende visit. Disse benytter vi f.eks. i forbindelse med Web statistik/analyse for antal af besøgende, samt ordrehistorik. 

Statistik/analyse og ordrehistorik er med formålet at sikre et optimalt brugervenligt website, samt at se hvilke sider og varer der er de mest besøgte.

Der er ingen personfølsomme oplysninger gemt i vores cookies. 

Ved at benytte www.anniesblomster.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

 

ANSVARSFRASKRIVELSE

Ved bestillinger fortaget til levering uden for Vipperød, Tølløse, Holbæk og i udland påtager Annies Blomster sig ikke ansvar for behandling af personlige oplysninger, tab, der måtte opstå som følge af manglende eller forsinket levering, tekniske fejl, eller tab, påført på anden måde.

Annies Blomster kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tabt fortjeneste, driftstab eller andre indirekte tab ved formidlinger leveret fra andre parter end direkte fra Annies Blomster selv.

Dette omfatter også reklamation og fortrydelsesret. vedr. leveringer til udland og uden for Vipperød, Tølløse og Holbæk.

Al henvendelse herom rettes til den florist der har udført bestillingen i pågældende nærområde.

Købelovens ufravigelige mangelsregler finder anvendelse ved forbrugerkøb, der er omfattet af købeloven.

 

FORTRYDELSESRET

Der er som udgangspunkt ikke fortrydelsesret på stylede planter, afskårne blomster og buketter, da der er tale om levering af unikke og håndlavede produkter, som må antages at blive forringet som følge af hurtigere forgængelighed, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 jf. § 7, stk. 2, nr. 1. 

Dog tilbyder vi hos Annies Blomster, at du kan fortryde din bestilling helt frem til den sidste hverdag kl. 16, før leveringsdagen, da vi typisk påbegynder en bestilling om morgenen.

For vin, chokolade og andre fødevarer, der leveres af Annies Blomster er der ingen fortrydelsesret, da der er tale om levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug.

 

FORTRYDELSESRET - ØVRIGE VARER

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, på al brugskunst som fx. potter, vaser og stager mm. såfremt at varen er intakt i uberørt form og ikke er ledsaget af hurtigt forgængelige varer, der udgør en helhed for produktet. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, modtagelsen af den pågældende vare har fundet sted, og er i fysisk besiddelse.

Der skal altså inden 14 dage fra modtagelse gives meddelelse til Annies Blomster om, at der ønskes fortrydelse af køb. 

I din meddelelse skal der gøres tydeligt opmærksom på, at der ønskes udnyttelse af fortrydelsesretten. Køb kan ikke fortrydes ved blot at nægte modtagelse af varen.

 

Ved fortrydelse af køb - ret henvendelse via:

Telefon +45 29924697 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

RETURNERING

Varen skal retur til os uden unødig forsinkelse, og afsendes senest hverdagen efter meddelt, ønske om fortrydelse af køb. 

Du skal selv afholde alle direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

 

Returnering sendes til

Annies Blomster
Skimmedevej 18
4390. Vipperød

 

REKLAMATIONER

Der kan reklameres på alle køb fortaget på www.anniesblomster.dk. Alle reklamationer skal finde sted senest første hverdag efter leveringsdagen. Alle varer der reklameres om skal vurderes af Annies Blomsters personale i fysisk form og i særlige tilfælde kan dette ske via fremsendt foto. Vurderingen vil i alle tilfælde bero på varens art og naturlige holdbarhed. 

 

Al reklamation - ret henvendelse via:

Telefon +45 29924697 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

  

TILBAGEBETALING

Hvis du benytter din fortrydelsesret, vedr. dit køb fortaget via www.anniesblomster.dk, refunderer vi varebeløbet modtaget fra dig. Returnerings- og leverings omkostninger refunderes ikke.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. 

Ved reklamation tilbagebetales det fulde oprindelige beløb ved køb inkl leveringsomkostninger. 

 

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om fortrydelse af køb. 

Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Top